Fra sværd til pen

0 comments

Tilbage til program
Fra sværd til pen

Fra sværd til pen

Lørdag d. 6. februar 2027 · kl. 10.00

En ærlig fortælling om hvordan rejsen gennem stress, angst og udbrændthed tvang Sandras liv til at tage en drejning – og hvordan hun efter lang tids kæmpen imod, valgte at dreje med.

Sandras foredrag har ingen lægefaglig vinkel, men er hendes personlige iagttagelser og tanker om, hvordan den invaliderende sygdom kan bruges til at højne livskvaliteten.
En slags nød lærer nøgen kvinde at tage det lidt med ro.

I Sandras tilfælde blev skriveriet den mentale redning, men også et sorgfuldt farvel til et aktivt arbejdsliv som betjent.

Gennem de indtil videre fire krimibøger er forfatteren stadig en del af politiets hverdag. Drabsefterforskning, biljagter og farlige anholdelser. Men især samhørigheden mellem heltene i blå uniform var svær at slippe for Sandra i overgangen til civilist.
Hendes romaner tager afsæt i kvindelige hovedroller, der gennem strenge prøvelser udvikler sig og måske – måske ikke – lærer af egne fejl.

Forfatterskabet har åbnet en ny verden af spændende muligheder. En verden, hvor der som kognitivt udfordret førtidspensionist stadig skal prioriteres benhårdt, så Sandra ikke falder tilbage i gryden med stresssymptomer.

Om Sandra Hedegaard Rasmussen
Sandra Hedegaard Rasmussen (f. 1978) bor i Odense med sin mand, deres datter og hunden Emmett.

Sandra er uddannet reserveofficer og har arbejdet som politibetjent i 14 år. Hun blev i 2012 ramt af stress og måtte efter en årelang kamp sige farvel til jobbet.

I 2019 udgav hun sin første krimi Italienske Forbindelser, der sidenhen er blevet til en serie på fire bøger. Sandra er derudover forfatter til kærlighedsromanen Hjerteven.

Om Word Festival
Word Festival er en kulturfestival i Odense, der hylder ordet gennem foredrag, talks, samtaler og debatter. Over tre dage i uge 5 samler vi markante stemmer på byens centrale kulturscener, og inviterer publikum ind i et bredt program om viden, kultur, samfund og menneskelige erfaringer.

Temaet for Word Festival 2027 er Medgang og Modgang. Det handler om de øjeblikke hvor livet, historien eller samfundet skubber os frem, og om de perioder, hvor vi møder modstand, tab, kriser eller svære valg. Medgang kan give mod, retning og muligheder. Modgang kan forme os, udfordre os og tvinge os til at se verden på ny.
På Word Festival 2027 undersøger vi begge dele gennem fortællinger, samtaler og perspektiver, der sætter ord på det, vi deler som mennesker.