Dem, du ringer til klokken tre om natten
Lørdag d. 6. februar 2027 · kl. 10.00
Verden føles stor, hurtig og til tider uoverskuelig. Vi er konstant online, men sjældent for alvor sammen. Hvad gør man, når verden går for hurtigt? Når den buldrer afsted, er drømmen at have en familie, der altid står klar. En familie som den i serien Søstrene Birch.
I denne session kan du opleve forfatter Pernille Redder i samtale om søsterskab som både fristed og slagmark. En samtale om hvorfor de nære relationer fortjener en plads midt i fortællingen netop nu, og om hvordan man skriver varmt om kærlighed, loyalitet og familiens svære sider uden at gøre det sentimentalt. Og om hvad en feelgood-roman kan give os, som skærmene ikke kan.
Søstrene Birch er nutidig, romantisk feelgood fra Odense med et par afstikkere til London. Det er varme fortællinger om en almindelig ualmindelig familie, om livets op- og nedture og om at turde finde sin plads i verden. Og om den uafvendelige tro på kærligheden.
Der er udkommet tre bøger og to kortere Mofibo Originals i serien.
Pernille Redder er forfatter, journalist og stifter af Writers Club. Hun bor i Odense og skriver om byen, fordi det er her, hun lufter sin hund, mødes med mennesker, hun kender, og finder sin inspiration.
Om Pernille Redder
Pernille Redder er som forfatter til den populære feelgood-serie Søstrene Birch (Mofibo + Forlaget Falco) aktuel med Alt andet end dette – Søstene Birch 3. Serien foregår primært i Odense, hvor forfatteren også bor.
Pernille er uddannet journalist og har en fortid på flere tv-stationer, men siden hun forlod tv-branchen har hun skrevet en række roste romaner. I 2026 blev hun nomineret til en Mofibo Award for romanen Vanilledrømme.
Desuden er Pernille Redder stifter af Writers Club, hvor hun rådgiver, underviser og skaber fællesskab for andre danske forfattere.
Om Word Festival
Word Festival er en kulturfestival i Odense, der hylder ordet gennem foredrag, talks, samtaler og debatter. Over tre dage i uge 5 samler vi markante stemmer på byens centrale kulturscener, og inviterer publikum ind i et bredt program om viden, kultur, samfund og menneskelige erfaringer.
Temaet for Word Festival 2027 er Medgang og Modgang. Det handler om de øjeblikke hvor livet, historien eller samfundet skubber os frem, og om de perioder, hvor vi møder modstand, tab, kriser eller svære valg. Medgang kan give mod, retning og muligheder. Modgang kan forme os, udfordre os og tvinge os til at se verden på ny.
På Word Festival 2027 undersøger vi begge dele gennem fortællinger, samtaler og perspektiver, der sætter ord på det, vi deler som mennesker.

0 comments