Divaen

0 comments

Tilbage til program
Divaen

Divaen

Lørdag d. 6. februar 2027 · kl. 10.00

Til januar 2027 udkommer Jacob Jonia med fjerde bog i serien om Danmarks første rejsehold. 

Kom med når Jacob gæster Word Festival 2027, for at fortælle om hans nyeste bog, Divaen, hvor Himmelstrup kommer på tværs af Danmarks største filmstjerne.

1931.
Da den danske stumfilmstjerne Asta Nielsen vender hjem fra Berlin, har hun stadig kultstatus hos publikum. Men i den danske filmbranche har talefilmen overtaget, og her er ikke plads til den midaldrende diva.

Da Himmelstrups chef, Mensen, beder ham fungere som livvagt for filmstjernen opdager han, at der er noget i gære blandt dem, der kendte hende som ung: En skuespillerinde bliver hængt ud for at dyrke sodomi, og en operasangerinde falder død om på scenen.
Rejseafdelingen må efterforske sagen, og sporet fører ind i en verden, hvor jagten på berømmelse koster liv.

Astas fortid rummer en hemmelighed, som kan true hendes ukendte datter Jesta.
Er det hendes eksistens eller farens identitet, nogen vil skjule for enhver pris?
Eller er det Asta selv, der spøger i den københavnske teaterverden.

Baseret på de få sandheder, Asta Nielsen afslørede sent i livet, er Divaen både en historisk krimi og en aktuel fortælling om mediernes magt

Om Jacob Jonia
Jacob Jonia (f. 1966) er tidligere gymnasielærer i tysk og religion og oversætter fra svensk og tysk.

Han er forfatter til 10 bøger, og i 2023 udkom Den yderste grænse, det første bind i hans krimiserie om det første danske rejsehold fra 1927 under ledelse af Otto Himmelstrup.
I 2025 blev bogen filmatiseret af Christoffer Boe med Alex Høgh i hovedrollen.

Divaen er fjerde bind i serien og handler om tre autentiske og kendte kvinders skæbne i 1931, bl.a. Asta Nielsen.

Foto: Thomas Howalt Andersen

Om Word Festival
Word Festival er en kulturfestival i Odense, der hylder ordet gennem foredrag, talks, samtaler og debatter. Over tre dage i uge 5 samler vi markante stemmer på byens centrale kulturscener, og inviterer publikum ind i et bredt program om viden, kultur, samfund og menneskelige erfaringer.

Temaet for Word Festival 2027 er Medgang og Modgang. Det handler om de øjeblikke hvor livet, historien eller samfundet skubber os frem, og om de perioder, hvor vi møder modstand, tab, kriser eller svære valg. Medgang kan give mod, retning og muligheder. Modgang kan forme os, udfordre os og tvinge os til at se verden på ny.
På Word Festival 2027 undersøger vi begge dele gennem fortællinger, samtaler og perspektiver, der sætter ord på det, vi deler som mennesker.

Speakers