Når sorgen får ord – om sorg og skrivning

0 comments

Tilbage til program
Når sorgen får ord – om sorg og skrivning

Når sorgen får ord – om sorg og skrivning

Lørdag d. 6. februar 2027 · kl. 15.15

Hvad gør man, når ordene er svære at finde, eller når man har brug for at finde ord for det man mærker, mindes og savner i sin sorg?

I dette oplæg deler Mette Dalby Mandix ud af hendes egne oplevelser i sorgen, og om hvordan ord, kreativitet, skrivning og refleksion blev en måde for hende at være i sorgen på.

Hun deler egne erfaringer med det at miste og savne, og om hvordan skrivning, for hende, blev et stille rum, hvor meget af det, der var svært at sige højt, kunne få form og plads.

Fortællingen er personlig, nærværende og eftertænksom. Det kommer ikke til at handle om, at finde ind til en rigtig måde at være i sorgen på, for sorgen er individuel, og intet er rigtigt eller forkert at føle i sorgen, men Mette vil formidle om, hvordan du kan bruge skrivning som et redskab – hvis det giver mening for dig – til at skabe plads til det, der er, og måske opdage, hvad ordene kan åbne op for, når de får lov til at komme til udtryk i deres helt eget tempo.

Hun vil undervejs introducere til skrivning, og beskrive få refleksive skriveøvelser der kan bruges som inspiration til selv at sætte ord på det, du bærer med dig videre i livet.

Mette er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og skriveterapeut, og har mange års erfaring med at møde mennesker i livskriser, sorg og forandring, men oplægget tager først og fremmest afsæt i hendes egen personlige erfaring med sorg, og den betydning skrivningen har haft – og stadig har – for hende i hendes sorg og hverdag.

Om Mette Dalby Mandix
Mette Dalby Mandix er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og skriveterapeut.

Mettes interesse for sorg og skrivning udspringer især af hendes egen erfaring med at miste, og den betydning ord, kreativitet og skrivning har haft i hendes egen sorgproces.
I dag formidler hun bl.a. om sorg og skrivning på sin Instagramprofil ‘Himmelspejl,’ som hun oprettede kort efter sin brors død for fire år siden, da hun selv manglede nogle at spejle sin sorg i.
Her forsøger hun blidt og nænsomt at inspirere andre til et fællesskab og et rum for ord, forståelse og indsigter i sorgen.

Mettes ønske er, at ingen skal føle sig alene med deres sorg.

Om Word Festival
Word Festival er en kulturfestival i Odense, der hylder ordet gennem foredrag, talks, samtaler og debatter. Over tre dage i uge 5 samler vi markante stemmer på byens centrale kulturscener, og inviterer publikum ind i et bredt program om viden, kultur, samfund og menneskelige erfaringer.

Temaet for Word Festival 2027 er Medgang og Modgang. Det handler om de øjeblikke hvor livet, historien eller samfundet skubber os frem, og om de perioder, hvor vi møder modstand, tab, kriser eller svære valg. Medgang kan give mod, retning og muligheder. Modgang kan forme os, udfordre os og tvinge os til at se verden på ny.
På Word Festival 2027 undersøger vi begge dele gennem fortællinger, samtaler og perspektiver, der sætter ord på det, vi deler som mennesker.