Pengene eller livet

0 comments

Tilbage til program
Pengene eller livet

Pengene eller livet

Lørdag d. 6. februar 2027 · kl. 10.00

Hvornår blev grådighed en dyd? Og hvad sker der med mennesket, når økonomisk vækst og materiel velstand bliver målestokken for det gode liv?

I Pengene eller livet retter Mikkel Wold et kritisk blik mod den moderne kapitalisme og den tænkning, der har gjort de frie markedskræfter til et styrende princip i vores samfund.
Han undersøger, hvordan grådigheden gik fra at være en dødssynd til nærmest at blive en dyd.

Pengene eller livet er ikke udelukkende en kritik af det samfund vi lever i i dag, den er også en insisteren på muligheden af et andet.

På Word Festival 2027 inviterer Mikkel Wold til en samtale om, hvad der egentlig forstås ved det gode liv, og hvordan vi som samfund skal skifte fokus, hvis der igen skal skabes rum for etisk tanke og handling.

Om Mikkel Wold
Mikkel Wold (f. 1958) har været sognepræst ved Marmorkirken siden 1994, og har sideløbende været lektor på deltid ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter fra 2008 til 2018.

Han er medlem af Etisk Råd, tidligere medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komité og censor i teologi ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Mikkel er forfatter til flere bøger og artikler om teologi, psykologi og samfund. I bogen Pengene eller livet retter han blikket mod forholdet mellem økonomi og livsværdi, og stiller spørgsmål ved, hvad vi som samfund kommer til at sætte højest.

Foto: Kamilla Krøier

Om Word Festival
Word Festival er en kulturfestival i Odense, der hylder ordet gennem foredrag, talks, samtaler og debatter. Over tre dage i uge 5 samler vi markante stemmer på byens centrale kulturscener, og inviterer publikum ind i et bredt program om viden, kultur, samfund og menneskelige erfaringer.

Temaet for Word Festival 2027 er Medgang og Modgang. Det handler om de øjeblikke hvor livet, historien eller samfundet skubber os frem, og om de perioder, hvor vi møder modstand, tab, kriser eller svære valg. Medgang kan give mod, retning og muligheder. Modgang kan forme os, udfordre os og tvinge os til at se verden på ny.
På Word Festival 2027 undersøger vi begge dele gennem fortællinger, samtaler og perspektiver, der sætter ord på det, vi deler som mennesker.

Speakers