Sæt dine skriveambitioner fri på forfatterskolen

Forfatterskolen består af tre skriveværksteder med Maja Lucas, Kristin Vego og Pernille Redder samt en talk om skrivekunst med Morten Pape. På forfatterskolen får du mulighed for at sidde med en etableret forfatter og udveksle idéer og få sparring på tre forskellige greb: cliffhangers, steder og erindringer. 

Der er kun 20 pladser på hvert skriveværksted – så tilmeld dig i dag

Hvordan foregår det? 

Hver workshop varer tre timer. Tiden kommer til at forløbe således, at der er 15-30 minutters oplæg fra en forfatter, hvor vedkommende fortæller om deres måde at skrive på med reference til et bestemt greb, som også vil være i fokus til skrivedelen af workshoppen. De sidste 2,5 time af workshoppen skal du skrive. Her veksles der mellem at skrive ud fra det pågældende grab og få feedback af forfatteren.

Deltagelse forudsætter at man har købt billet til Word Festival.

Pernille Redders skriveværksted – Cliffhangers

- UDSOLGT

På Pernille Redders skriveværksted skal I studere cliffhangerens anatomi og kigge på nogle af de mest effektive cliffhangers fra bøger og tv-serier. Bagefter øver I jer på at skrive cliffhangers, som får læseren helt ud på kanten af sædet. Cliffhangers er hemmeligheden bag bøger, som læserne ikke kan lægge fra sig, og de er slet ikke svære at mestre… eller er de?

Pernille Redder er journalist, forfatter og redaktør.

Pernille Redders skriveværksted foregår fredag d. 2. februar i Kjærs bøger fra 16-19.

Kristin Vegos skriveværksted – Steder

- UDSOLGT

Kristin Vego vil på sit skriveværksted gøre dig meget klogere på, hvad et sted kan betyde for en historie. Du lærer at forankre dine historier i steder, om det er en skov, en café eller et helt lands kultur, så fortæller Kristin Vego, hvordan du får skabt atmosfære og følelse i stedsspecifikke narrativer. 

Kristin Vego er litteraturanmelder for Information og forfatter.

Kristin Vegos skriveværksted foregår lørdag d. 3. februar i Kjærs bøger fra 10-13.

Maja Lucas’ skriveværksted – Erindringer 

- UDSOLGT

På Maja Lucas’ skriveværksted lærer du at skønlitterært ud fra dine erindringer. Alle forfattere bruger erindringer, når de skriver – det kan du også gøre! Hvad enten du er ung eller ældre, bærer du på begivenheder, du kan bruge som afsæt til at skabe en tekst: Et digt, en novelle, en roman eller en egentlig erindringstekst. Pointen med at bruge erindringen er, at den giver dig adgang til både betydningsfulde og sanselige scener, hvilket er alfa og omega for skønlitteraturen. Men selvfølgelig skal du også lære at bruge dine erindringer som litteratur, og nogle gange er det nødvendigt med en udvidelse af virkeligheden eller måske endda en lille løgn for, at den bedste erindringstekst opstår. 

Maja Lucas underviser i skrivekunst på SDU og er forfatter.

Maja Lucas’ skriveværksted foregår søndag d. 4. februar i Kjærs bøger fra 10-13.

Hvor og hvornår?

Morten Papes talk foregår i Odeon fredag d. 2. februar fra 20-21.


Pernille Redders skriveværksted foregår fredag d. 2. februar i Kjærs bøger fra 16-19.


Kristin Vegos skriveværksted foregår lørdag d. 3. februar i Kjærs bøger fra 10-13.


Maja Lucas’ skriveværksted foregår søndag d. 4. februar i Kjærs bøger fra 10-13.